Sådan kommer du igang med at ro kajak i Bogense Ro og Kajak klub.

I Bogense Ro og Kajakklub er det vigtigt for os at du kommer godt igang. Det giver de bedste oplevelser med sporten.
Derfor insisterer vi på at du starter på et introforløb, hvor du lærer de basale færdigheder i kajakken.
Kan du ro i forvejen, lærer du en del nye medlemmer at kende ligesom du introduceret til klubben værdier, omgangstone og adfærdsnormer.
Vi sikrer at der er mange instruktører omkring de nye medlemmer, således at der hele tiden er nogen man trygt kan gå til når man starter op.
Klubben fokuserer på voksne (+ 18 år) og efter særlig aftale kan der afviges fra dette, hvis den unge (+16) er i selskab med sin forældrer.

Vores formål

Det helt primære fokus på introkurset skal være at lade deltagerne gennemføre et forløb, hvor fokus er det sjove ved at sejle kajak. Det sker gennem en legende tilgang til det at ro kajak. Kurset fokuserer på at der skabes en kultur, hvor deltagerne har lyst til at udfordre sig selv og gennem leg rykker ved deres færdigheder. Endemålet er at deltagerne håndterer deres Kajak på forsvarlig vis gennem brug af de teknikker de er blevet præsenteret for.

En sikker adfærd på vandet

Kurset præsenterer gennem handling deltagerne for de sikkerhedsregler klubben lever med og efter. Der vil på kurset blive lagt fokus på, hvad man må som begynder og hvad man ikke må. 

  • Pakning af kajak. Hvilket udstyr tager man selv med og hvad forventes det instruktøren har.
  • Logbog
  • Sikkerhedsbriefing

Teori omkring sikkerheden til havs vil adresseret gennem praksis og samtale.

Klubbens sociale liv

Vi sikrer at deltagerne ser hinanden og de aktiviteter der er udenfor vandet også prioriteres. Det gøres gennem at sætte en ramme for at drikke kaffe sammen efter at have været på vandet. Som programmet er bygget op, så vil vi sikre at der i forløbet på almindelige klubaftener er mulighed for at blive koblet med andre medlemmer i klubben.

Udstyr

Som medlem i klubben er der det nødvendige udstyr til rådighed.
Det betyder at det eneste du selv skal sikre er det nødvendige ro-tøj.
Det nødvendige ro-tøj er følgende:
  • En våddragt (De kan købes billigt i Harald Nyborg og lignende) - obligatorisk
  • Et par sko (evt nogle gamle sneakers/kondisko)
  • En løbetrøje eller skiundertrøje (kunststof - bomuld duer ikke!)
  • En vindtæt jakke (f.eks. en regnjakke)

Pris

Du kan se klubbens kontingentsatser under punktet "kontingent".

Som medlem af Bogense ro og kajak klub kan du som medlem bruge klubbens udstyr og deltage på diverse hold, aktiviteter og ture.

 

Hvis du vil vide mere så kontakt os via info@bogenseroogkajakklub.dk